Forretningsbetingelser for Luksusfælden.dk's kunder

Da Luksusfælden.dk er en del af AktivFinans, er det AktivFinans’ forretningsbetingelser, der gælder for de ydelser, som AktivFinans leverer til Luksusfælden.dk’s kunder medmindre andet aftales.


1. Udførelsen af opgaven

1.1.
AktivFinans og kunden aftaler løbende omfanget af rådgivningen og opgaven samt kundens og andres medvirken.

1.2.
AktivFinans forpligter sig over for kunden til at yde kvalificeret rådgivning.

1.3.
Kunden giver AktivFinans kopi af billede-ID kørekørt, pas og sundhedskort samt en underskrevet fuldmagt, hvori kunden giver AktivFinans lov til at indhente fortrolige oplysninger hos realkreditinstitutter,   finansieringsselskaber, pensionsselskaber, kommunale, regionale og statslige myndigheder, kreditorer, pengeinstitutter m.v., herunder oplysninger vedr. ind- og udlån, samt evt. sikkerhed.

1.4.
AktivFinans opbevarer alle dokumenter i et sikkert miljø med begrænset adgang i fem år fra opgavens afslutning. Originale dokumenter tilbageleveres ved opgavens afslutning.

2. Honorar, fakturering og kundemidler

2.1.
AktivFinans’ honorar fastsættes med udgangspunkt i den anvendte tid samt det opnåede resultat.

Inden opgaven startes op, sendes der en mail til kunden, hvori aftale om honorar er præciseret. Herudover betaler kunder omkostninger til 3-mand, f.eks. stempelafgifter og gebyrer samt transportudgifter efter statens takster.

AktivFinans’ timesats oplyses i forbindelse med opstart af opgaven. Ved særlige opgaver kan der aftales en fast pris afhængig af opgavens karakter.

2.2.
Normalt fakturerer AktivFinans bagud og som hovedregel indgås aftale om betaling af et månedligt
a conto-beløb. Større eksterne omkostninger kan dog kræves forudbetalt.

2.3.
Betalingsbetingelserne er netto 8 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser.

2.4.
Såfremt AktivFinans modtager klientmidler, vil disse blive indsat på særskilte bankkonti adskilt fra AktivFinans’ egne midler

3.  Fortrolighed

3.1
AktivFinans er forpligtet til at behandle alle oplysninger, som modtages af kunden eller om kunden
fortroligt, og alle medarbejdere hos AktivFinans er pålagt tavshedspligt.

4. Ansvar, ansvarsbegrænsning og forsikring

4.1.
AktivFinans og vores partnere og medarbejdere er ansvarlige for, at den leverede rådgivning er i overens-stemmelse med dansk rets almindelige regler, dog kan erstatninger ikke overstige kr. 40.000 pr. sag.

4.2.
AktivFinans og dets partnere og medarbejdere er ikke ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste og goodwill.

4.3.
AktivFinans og dets partnere og medarbejdere hæfter ikke for eventuelle fejl begået af eksterne rådgivere, som AktivFinans har henvist kunden til, ligesom AktivFinans og dets partnere og medarbejdere ikke hæfter for eventuelle fejl begået af underleverandører, som AktivFinans efter aftale med kunden har overdraget dele af opgavens løsning til.

5. Markedsføring

5.1.
Når en opgave, hvor AktivFinans har medvirket som rådgiver, er afsluttet, har AktivFinans lov til at omtale opgaven i forbindelse med markedsføring, såfremt det sker i anonymiseret form.

6. Lovvalg og værneting

6.1.
Eventuelle tvister om AktivFinans’ rådgivning og disse forretningsbetingelser er underlagt dansk ret

7.  Persondatapolitik

7.1
Persondatapolitik fremgår af hjemmesiden.

Severinsminde, januar 2019

AktivFinans
Severinsminde 6
4420 Regstrup
Tlf. 2970 6655

IVS CVR-nr. 3583 0758